Business

Uanset din alder, så kan man trænge til forandring, og det er ofte oplagt at søge mod et nyt hjem.

Virksomhed

BoligPortal

Webside

https://www.boligportal.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 14. august

Tips til dig som overvejer at flytte i lejebolig

Uanset om du har fået et nyt job et sted i landet eller du skal flytte til et mere familievenligt område, så kan du med fordel starte med at anskaffe dig en lejebolig. Der er visse fordele ved at bo til leje, som ikke er tilfældet ved blandt andet ejerboliger. Lejeboliger kan findes rundt omkring i hele landet, også i Thisted, og kan være dit næste drømmehjem. Læs mere nedenfor om tips og god viden til, når du skal finde en ny lejebolig.

Eje eller leje - hvad er bedst?

Spørgsmålet, som opstår hos mange, når de skal til at finde et nyt hjem, er, hvorvidt det er bedst at købe en bolig eller bo til leje. Mange har den overbevisning, at det altid er bedre at erhverve sig en bolig, da pengene ikke forsvinder ned i et sort hul, men derimod går til noget, som du ejer. Dette er også tilfældet for mange, men er du studerende eller ikke har de økonomiske muligheder til at få et ordentlig lån, så kan en lejebolig være oplagt for dig.

Der er andre fordele ved at anskaffe en lejebolig. Heriblandt gælder det, at du har større økonomisk fleksibilitet. Når du køber et hus, så binder du dig til et lån eller den store udgift at skulle lægge alle pengene på en gang. Modsat, så vil lejeboligen kun koste dig et depositum og forudbetalt husleje. Dette gør, for det første, at du har flere penge til rådighed, samt skulle du komme i økonomiske problemer, hurtigt kan tilgå midlerne, da de ikke er bundet til et huslån eller selve boligen.

Derudover er fordelen ved en lejebolig også, at du hurtigt kan flytte til et nyt sted, skulle du få et nyt arbejde eller være utilfreds med din nuværende bolig. Modsat kan det tage tid at komme af med en ejerbolig, og det kan være svært at rette op på ting, som du ikke er tilfreds med. Ved at bo til leje, kan du hurtigt skifte din lejebolig ud med en, som passer mere til din smag.

Samtidig har man langt mindre ansvar, når man lejer fremfor at eje. Udlejer er ofte personen, som står med ansvaret for at vedligeholde inventaret i lejligheden, og derfor kan det også være en billigere løsning end at skulle erhverve nye hårde hvidevarer hvert andet år i din ejerbolig. Samtidig vil du ved en ejerbolig skulle bekymre dig om mange uforudsete udskiftninger, som reparation af tag eller kælder og udskiftning af døre og vinduer.

Du kan læse mere om de forskellige fordele og ulemper ved en lejebolig kontra ejerbolig via dette link.

Budgettet er vigtigt

Selvom lejeboliger ofte har færre uforudsete udgifter, så er det vigtigt at have et godt budget lagt, så økonomien ikke krakelerer. Et godt budget er opdelt i tre kategorier: Fast månedlig indkomst, faste månedlige udgifter og månedlige variabler.

Den faste månedlige indkomst er en post, som skal dække over alle de penge, som du får ind hver måned. Dette kan være offentlige ydelser, såsom SU, Børnebidrag eller boligstøtte.

De faste månedlige udgifter inkluderer ting som; husleje, penge til el og varme, eventuelle biludgifter såsom brændstof, TV-pakker og streamingtjenester, opsparing og så videre. Der er tale om alle de udgifter, som du fast skal af med hver måned.

Til sidst er der de månedlige variabler. Dette inkluderer alt lige fra mad til underholdning og byture. Det er her, hvor penge til tøj, sko, planter og fritidsudstyr går til. Det er ofte i denne kategori, at det er muligt at spare mange penge ved at gå på tilbudsjagt og holde sine dyre fritidsaktiviteter til et minimum.

Flere kontoer skaber større overblik

Du kan med fordel skabe flere kontoer, for at skabe et større overblik når du skal holde styr på din økonomi. Ved at have en lønkonto samt en budgetkonto, så ved du altid, hvor meget du har at gøre med, og du er sikker på, at regninger bliver betalt.

Lønkontoen skal indeholde din faste månedlige indkomst, og det er her, du overfører penge til din budgetkonto, hvor alle de månedlige udgifter bliver trukket fra. Ved at opdele det sådan, så ved du præcis hvor meget, du har til mad og sjov hver eneste måned, og du kan sikre dig, at du ikke skal leve på dåsetun og rugbrød ved slutningen af hver måned.