Business

Har du en ildelugtende opvaskemaskine? Følg disse tips og tricks for at holde din opvaskemaskine ren, så den igen kan få dine tallerkener til at skinne.

Virksomhed

Forbrugsguiden.dk

Webside

https://forbrugsguiden.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 9. juni

Så beskidt er din opvaskemaskine - og sådan holder du den ren

Findes der noget bedre end at putte alle tallerkener, glas og bestik direkte ind i opvaskemaskinen for herefter kun at tænke på det igen, når den skal tømmes? Al din service vil nemlig nu være skinnende ren – eller det er i hvert fald, hvad du tror.

Rent faktisk kan din opvaskemaskine være ildelugtende og ulækker, hvis du ikke sørger for en rengøre den regelmæssigt, skriver Bolius.dk. Måske har du bemærket madrester, en grim lugt eller en ophobning af kalk? Dette kan være nogle af tegnene på, at din opvaskemaskine trænger til en rengøring.

I denne artikel kan du finde tips og tricks til, hvordan du holder din opvaskemaskine ren. Det er nemlig slet ikke så svært, som du tror. Så på med rengøringshandskerne og få din opvaskemaskine til at skinne igen.

Invester i en ny opvaskemaskine

De nyeste modeller vasker og tørrer ikke blot bedre, men de har også et lavere energi- og vandforbrug end de gamle. Det kan derfor være en mulighed at skifte den gamle maskine ud med en nyere model, som du kan sørge for at vedligeholde på den mest optimale måde. Hvis du er interesseret i at læse mere om testvindende opvaskemaskiner og bordopvaskemaskiner, kan du med fordel besøge Forbrugsguiden.dk, inden du foretager et nyt køb. På denne hjemmeside har de samlet de modeller der klarer sig bedst i test, så du hurtigt og nemt kan få et overblik over de bedste modeller.

Det skal du gøre dagligt

• Skyl tallerkener og bestik: At fjerne overskydende madrester fra dine tallerkener og dit bestik, sparer dig for at fjerne disse fra opvaskemaskinen senere.

• Hold lågen åben: Dette er ikke altid praktisk, men det hjælper med at forlænge levetiden på lågens forseglinger. Luften hjælper desuden med at holde skimmelsvamp og lugt væk fra din opvaskemaskine. Nogle modeller åbner endda selv automatisk for at hjælpe med tørreprocessen.

• Brug opvaskemiddel af god kvalitet: Dette vil ikke kun sørge for, at opvaskemaskinen kan vaske endnu bedre, men opvaskemiddel af højere kvalitet er også mindre tilbøjeligt til at efterlade skidt med mere.

Det skal du gøre hver uge

• Rengør opvaskemaskinens tætninger: En ophobning af skidt, madrester og snavs på opvaskemaskinens tætninger gør, at disse bliver forringet hurtigere. Kør en fugtig klud over dørforseglinger og kontaktpunkter for at holde dem i god stand.

• Rengør og tøm filtret: Skyl filtret rent med opvaskemiddel og vand. Eventuelt brug en opvaskebørste til at skrubbe det resterende snavs af. Dette sørger for, at din opvaskemaskine vil rense din service mere effektivt. Tjek din manual for instruktioner om, hvordan du fjerner filtret, hvis du er i tvivl. Grov-filteret kan du blot rense under varmt vand.

Det skal du gøre hver måned

• Rengør opvaskemaskinen udvendigt: Dette sørger ikke kun for, at dit køkken ser rent og fint ud, men det hjælper også med at holde selve opvaskemaskinen ren. Rengør opvaskemaskinens dør og betjeningspanel med en klud og varmt sæbevand (eller almindeligt rengøringsmiddel, men tjek din manual først). Vær opmærksom på alle hjørner, håndtaget og rundt om betjeningen. Glas-rens gør desuden underværker på snavs og fingeraftryk, hvis du har en opvaskemaskine i rustfrit stål.

• Brug din opvaskemaskine regelmæssigt: Selvfølgelig skal du ikke bruge din opvaskemaskine mere end nødvendigt. Men hvis du blot lader den stå for længe uden at bruge den, så giver du fedtstoffer og andre aflejringer tid til at tørre, hærde og i sidste ende blokere rør samt tillade tætninger at tørre ud. Desuden er opvaskemaskinen som regel mere energieffektiv end ved at håndvaske al din service. Ved at bruge opvaskemaskinen kan du i teorien spare penge såvel som tid.

Det skal du gøre en gang om året

• Kør opvaskemaskinen på det varmeste program, mens den er tom: Eller endnu bedre - hæld et par kopper eddike i en skål på bundstativet. Dette hjælper med at skylle fedt og kalk ud af rørene og fjerner uhumske lugte.

• Rens spulearmene: Det er vigtigt at huske at rense spulearmene i hvert fald en gang om året. Dog er det i de fleste tilfælde en god idé at gøre det et par gange om året. Hvis spulearmene ikke længere virker optimalt, så er det tid til at afmontere dem, da de skal renses.

Du kan sagtens selv tage dem ud, hvorefter du skal starte med at holde spulearmene under varmt vand. Tjek om der kommer vand ud af hullerne. Tag eventuel en nål eller anden spids genstand og rens hullerne, hvis der ikke kommer vand ud. Det er vigtigt, at du får renset spulearmene, da skidtet ellers sætter sig fast i hullerne, når du starter opvaskemaskinen igen.

Find flere tips og tricks til, hvordan du gør din opvaskemaskine ren i denne artikel fra Idenyt.dk.

Andre gode råd til rengøring af din opvaskemaskine

Hvis du sørger for at følge ovenstående rengøringstips til at vedligeholde din opvaskemaskine, så undgår du en beskidt maskine, der ikke vasker optimalt. Der findes dog flere gode råd til at holde opvaskemaskinen så ren som mulig.

Fjern kalk jævnligt

Kalk kan være et problem for din opvaskemaskine – især hvis du bor i et område med meget kalkholdigt vand. Kalk kan nemlig sætte sig alle steder i opvaskemaskinen, hvorfor det med tiden enten sætter sig på dine glas eller ødelægger din opvaskemaskine.

Derfor anbefales det, at du hver anden måned hælder lagereddike i bunden af din opvaskemaskine. Herefter tænder du for maskinen og kører et normalt program. På den måde bliver ophobningen af kalk fjernet fra din opvaskemaskine samt dine glas.

Hvis du ikke har fjernet kalk fra din opvaskemaskine i en længere periode, kan du med fordel anvende citronsyre eller afkalkningstabletter. Her skal du blot sørge for, at opvaskemaskinen er tom, så den bliver renset helt for kalk. Hvis der stadig er kalkrester tilbage, så gentag processen.

Rengør kurvene

Opvaskemaskinens kurve bliver ofte overset. Der kan sætte sig meget snavs og mange madrester i kurvenes hjul samt i krogene, som du normalt ikke tjekker. Sørg for, at du gør det til en vane at tjekke og rense kurvene regelmæssigt. Dette kan du blot gøre ved at tage dem ud af opvaskemaskinen, hvorefter du kan rense dem, hvis der er behov for det.

Lad ikke madrester stå for længe i opvaskemaskine

De fleste af os har prøvet at åbne en opvaskemaskine, efter den har stået længe med beskidte tallerkener. Her vil du som regel opleve en lugt, der ikke ligefrem er god. Gamle madrester kan nemlig hurtigt komme til at lugte indeni en opvaskemaskine.

Du kan med fordel tænde for opvaskemaskinen hver aften for at sørge for, at madresterne ikke bliver fordærvet. I dag kan du endda finde opvaskemaskiner med ’half load-programmer’. Disse programmer gør det muligt at tænde for maskinen, når den kun er halvt fyldt, hvorefter vand- og strømforbruget bliver tilpasset til mængden af service. På den måde bruger du ikke unødigt med vand eller strøm samtidigt med, at du undgår en ildelugtende opvaskemaskine.