Kæden kunne slå dørene op til den 17. butik i Jylland

THISTED: I en måned er der blevet arbejdet på at ombygge den tidligere bilforretning på Præstejorden i Thisted.

Tirsdag var så dagen hvor Würth kunne slå dørene op til den 17. butik i Jylland.

Det blev på helt proff-vis markeret med at rødmalet bjælke blev oversavet af Thisted-butikkens leder Preben Møller, der kunne glæde sig over et stort ryk ind.

I dagens anledning var der 20 procents rabat i hele butikken, og der var tykke tyske pølser på grillen.

Würths butikker henvender sig først og fremmest til professionelle håndværkere, men private er velkomne til at handle i butikken, hvor alle priser er angivet plus moms.

Thisted butikken bliver base for de to ansatte, men også for tre regionale sælgere.

Ved åbningsdagen var der demoer af en række af Würth-specialkonsulenter og deres grejbiler.

Würth Thisted har åbent mandag-torsdag fra 7-16 og fredag fra 7-14.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...