THISTED: Zana på Nytorv i Thisted sælger mange pizzaer til lokalområdet hver dag. Men ved at lave såkaldte deals på nye pizzaer som markedsføres langt udenfor Thy, flyver pizzaerne som frisbee’s i sommervarmen.

For responsen på deals-tilbuddene har været helt ekstrem, fortæller indehaver af Zana, Walid Hallal.

- Det har været helt vildt. Da vi sidste gang havde en vulkan-pizza på Deal.dk, solgte vi 1800 pizzaer på fem dage. Der er altså mange pizzaer, der skal laves.

- Og det mest vilde var, at dem der læste om dealen i Nordjyske, kom kørende til Thisted fra Aalborg, Hjørring, Hobro og helt fra Horsens, fortæller den glade pizzamand.

Nu skal den tredje deal fyres af fra torsdag 7. juni til 12. juni.

Det bliver endnu en nyhed fra pizza-huset: en vulkan pizza med seks slags fyld, med pommes frites, salat, dressing og en burger. Normalt koster menuen 140 kroner.

På deal.dk, hvor man finder tilbuddet, går den til halv pris.

For eventuelle kunder er det vigtigt, at Pizza-dealen kan kun købes på www.deal.dk og ikke i butikken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...