Lørdag står i brysternes tegn ved lyserød lørdag i Thisted

THISTED: Lørdag står i brysternes tegn. Butikkerne bugner af gode tilbud og initiativer, alt sammen for at støtte op om kampen mod brystkræft. Lyserød lørdag sættes for alvor i gang lørdag klokken 11, hvor 300 lyserøde balloner smides ned fra J. P. Jacobsen Centerets tag.

I halvdelen af ballonerne er der indlagt gavebeviser til byens butikker og der er gevinster for tilsammen 25.000 kroner.

- Jeg tror det bliver rigtigt vildt og at der kommer mange mennesker, siger Krista Dixen Jensen, midlertidig city-medarbejder og fortsætter:

- Det er hele byens butikker, der støtter op om brysterne på denne dag. Det er også byens butikker der har doneret gaverne til de indkøbte balloner fra Kræftens Bekæmpelse.

- Det vil nok blive gået til den. Men der er også flotte præmier fra 700 kroner og ned til 40 kroner at løbe efter. Det er blandt andet gavekort, Kähler-ting, powerbank, Pillivuyt fade, flødeboller, cykelhjelme og mange andre fede ting. Betingelsen er at man afhenter sin gevinst i butikkerne og det skal ske lørdag.

- Men ellers er der bare at sige : god lyserød lørdag til de mange gæster der forventes i city, og husk at støtte den gode sag ved at handle i butikkerne, hvor mange initiativer er lavet for sende penge til kampen mod brystkræft, lyder det fra Krista Dixen Jensen, der glæder sig til at se hvor mange der dukker op kl. 11 på lørdag foran indgangen til J.P.Jacobsen Centret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...