Walid Hallal er klar med en ny pizza-burger

THISTED: - Ind imellem får man bare lyst til at prøve at lave noget nyt. Når man har tiden - så er det sjovt at lege i køkkenet, siger indehaver af Pizzaria Zana på Nytorv Walid Hallal.

Nu har den entreprenante pizzamand fået ideen at lancere en stor saftig burger med det hele, som man kender - men også med et pizzatwist.

Et kombineret måltid med det bedste af de to retter.

Noget tyder på, at han har ramt noget kunderne kan lide. For trods at den endnu ikke er på spisekortet , så har rygtet om premieren på en burger af 200 gram saftig hjemmelavet oksebøf med øko-tomatsovs, peperoni og drys af mozzarella-ost allerede spredt sig. ?Kunderne er begyndt at bestille den nye pizza-burger.

- Det er tilbud til de sultne. Men også til dem der gerne vil prøve noget nyt, fortæller Walid Hallal, der kan fortælle videre, at bøffen er krydret med husets egen hemmelige specialkrydderi.

Ellers består burgeren af en stor buffalo-bolle, og fyldet er salat, tomater, agurk, rødløg, økobacon og mayo.

Vil man ikke have peperonipølse på, så kan man få skinke i stedet.

Walid Hallal er gået i gang med at markedsføre den solide burger og snart kommer den på det nye menukort.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...