Bo Stief tager sin 250 år gamle kontrabas med til museet 31. oktober

HANSTHOLM: Uge 44 er spil-dansk uge over hele landet.

Torsdag 31. inviterer Hanstholm Bunkersmuseum derfor til en sjælden musikoplevelse med en af landets dygtigste musikere. Koncerten er gratis. Det samme er besøg i museets udstillinger er ved denne lejlighed.

Jazz at the museum, som koncerten er kaldt, er med den professionelle jazzkunstner, Bo Stief, som har spillet sammen med nogle af de allerstørste verdensnavne i jazzen. Han vil denne aften fortolke museets udstilling via improviserede musikstykker.

Bo Stief er en åben, passioneret og alsidig musiker og komponist, der ikke kender til musikalske grænser.

Han magter både kontrabassen og den halv akustiske femstrengede bas.

Stief spiller på en personlig, syngende og lyrisk måde og han har de sidste 50 år spillet på musikscenerne verden over med store navne som fx Miles Davis Dexter Gordon, Ben Webster, Don Cherry, John Scofield mfl. – også på den danske scene.

Siden 1980 har Bo ledet egne grupper med stor succes. Han er vinder af flere store musikpriser.

Spil Dansk - og Spil Dansk Ugen - er en hyldest til, en samlende kraft og en fejring af det danske musikliv.

Da Bo Steifs kontrabas er 250 år gammel, så kommer koncerten til at forgå i dokumentationscenteret på bunkermuseet. Man kan se frem til en alsidig koncert, som kommer til at berøre mange genren.

Se mere info om projektet ”Spil Dansk” på www.spildansk.dk

Sted: Bunkermuseum Hanstholm, Molevej 29, 7730 Hanstholm

Torsdag 31. Oktober kl. 19.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...