Foreninger og klubber i Thy og på Mors har fået 44.625 kr. i tilskud

THY-MORS: Trygfonden har doneret hele 3,8 mio. kr. til nye projekter og mere sikkerhed i Nordjylland. Heraf har foreninger og klubber i Thy og på Mors modtaget 44.625 kr.

Modtagerne er Søsportscenter Vilsund med 6000 kr., Thisted Ro- og Kajakklub med 11.000 kr., Nykøbing Mors Roklub med 26.000 kr. og Børnehuset Koldbøtten i Snedsted med 1625 kr.

Som af navnet antyder har Trygfonden til formål at skabe mere sikkerhed. Her støtter fonden både sportsformer til lands, til vands og i luften. Det har dog mest været vandsporten, de har haft fokus på i den senere tid. Dette skyldes det gode vejr, hvor mange mennesker har været ude på SUP-boards, sejlbåde og kajakker for at nyde det gode vejr

Af de 11.000 kr., Thisted Ro- og kajakklub har fået, har man tænkt sig at bruge det meste på nye redningsveste til ungdomsroerne. Det fortæller bestyrelsesformand Helle Slot:

- Vi har søgt Trygfonden om mulighed for at donere 10 selvoppustelige redningsveste egnet til roning. De koster nemlig næsten 1400 kr. pr. styk. Vi har søgt disse særligt med henblik på vores unge, som gerne vil ro i vores nye fartøjer, altså vores nye coastalbåde.

Nykøbing Mors Roklub, der fik hele 26.000 kr., har planer om at bruge det meste på mere sikkerhedsudstyr såsom redningsveste, pagajer og spraydecks, mens Søsportscenteret Vilsund vil bruge de 6000 kr. på forskellige sikkerhedsforanstaltninger.

Hos Børnehuset Koldbøtten i Snedsted er det forældrerådet, der har sendt ansøgningen om penge til cykelhjælme, fordi man finder det vigtigt, at børnene i en ung alder lære at passe på i trafikken: Vi har et stort ønske om, at børnene allerede fra børnehaveårene øver sig i at begå sig i trafikken. Mange af børnehavens børn vil komme til at cykle til skole, sport o.s.v., og derfor synes Forældrerådet, at det er vigtigt,, at der kommer fokus på dette tidligt, hed det i ansøgningen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...