My Deluxe, Niels Blyant og Tops Juul Sko går sammen om outlet i Havstokken

VORUPØR: Coronaen har bremset salget i specialbutikker. Men de bestilte varer ankom i uforandret tempo. Det har fyldt lagrene med tøj og sko hos butikkerne.

Nu går tre butikker sammen om en fælles outletbutik, hvor det handler om at komme af med de bunker af super varer, som har hobet sig op i foråret. Og sælge dem til ægte out-letpriser med besparelser på op til 80 procent.

Indretningen af butikken ”Outlet” i Havstokken i Vorupør i er i fuld gang.

Når alle varerne fra de tre butikker My Deluxe, Niels Blyant og Tops Juul Sko er på plads, så hænges pris skilte op med rabat fra 50 til 80 procent.

Kr. Himmelfartsdag åbner butikken, der er indrettet imellem My Deluxe og Sko og Tøj.

Sidstnævne butik er også en outletbutik, som Niels Blyant og Tops Juul Sko åbnede i vinterferien.

Succesen med denne butik, har givet Niels Pedersen og Tine Skadhaauge blod på tanden med endnu en outletbutik i Havstokken.

- Der kommer bare mange mennesker til Vorupør. Det har gjort den første butik til en succes, der overgik vore forventninger. Også trods coronaen, siger de to til Thisted Posten.

- På den baggrund, og på grund af situationen med fyldte lagre, har vi besluttet sammen med Heidi Muldbjerg og Mydeluxe at starte en ny outlet op, som i første omgang bliver med åbning i Kr. Himmelfartsferien og i pinseferien. Men er der varer nok, så fortætter vi, lyder det fra de tre, mens de bærer bunker af nye varer ind i butikken i Vorupør.

- Man skal jo huske at det er topvarer, absolut første kvalitet, som vi sælger - bare med vilde nedsættelser af prisen. For vi skal have ryddet op på vore lagre, fortæller Tine Kofoed, der sammen med de to andre butiksindehaver, vil passe butikken ”Outlet” i Vorupør.

Outlet åbner torsdag Kr. Himmelfartsdag fra kl. 11 til 17, og fortsætter til søndag.

Så åbner butikken igen i pinse-weekend fra lørdag til mandag fra 11-17.

Og er der varer nok at sælge fortsætter butikken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...