Siden firmaet startede op i Thy i 2014 som HMN og i 2020 til HMC, er det kun gået fremad

THISTED: Der er fuld fart på entreprenørfirmaet HMC på Leopardvej 20 i Thisted.

Siden det startede op i Thy i 2014 som HMN og i 2020 til HMC, er det kun gået fremad.

I dag beskæftiger firmaet 18 mand i Thy og har blandt andet været med i byggeriet af det nye bryghus, børnehave ved Roligheden og auktionshal i Hanstholm. Entreprenørfirmaet med speciale i beton står nu for at påbegynde byggeriet af det nye nationalparkcenter i Vorupør.

HMC i Thisted, som er en afdeling af moderfirmaet i Løgstør HMC Byg & Anlæg, satser nu på at udvikle forretningen i Thy som en stærk selvstændig virksomhed med base i det lokale.

- Vi ønsker at være en lokal entreprenørforretning, der er en aktiv del af det lokale forretningsliv - med tæt samarbejde med alle håndværkere i området. Derfor er vi glade for at have Per Christensen som lokal leder i Thisted. Og vi har netop yderligere ansat en anden kendt mand i branchen Bent Bislev som byggeleder og beregner. Begge særdeles erfarne i byggebranchen i Thy, siger direktør i HMC Byg & Anlæg, Henrik Christensen.

Anledning til at etablere sig i Thisted for HMC var egentlig, at firmaet i 2014 vandt en tre-årig licitation om entreprenørarbejde for Thisted Fjernvarme. Dengang var der kun seks ansatte.

Entreprenørarbejde ved fjernvarme er stadig stort for firmaet, som netop igen har lavet en to-årig aftale med varmeforsyningen i Thisted.

- Siden begyndte i Thisted er entreprenør og betonopgaver bare vokset for erhverv og private.

- Vores oplevelse er at Thisted og Thy efterspørger et firma der kan levere både entreprenørarbejde, men som også er stærk på beton, kloak og murerarbejde. Vi søger faktisk murere og betonfolk netop nu. En af vore styrker er også at vi har et stort moderfirma i baghånden, hvis et større behov for folk , maskiner eller stillads skulle opstå, fortæller Henrik Christensen.

Thistedafdelingen på Leopardvej tilbyder også håndtering af jord.

HMC’s jordhotel har haft 20.000 tons inde i 2019 og klarer alt fra oplag til de krævede jordprøver.

Det er nu tre år siden at HMC etablerede sig Leopardvej 20 - centralt i Thisted.

Det skulle fejres med en reception fredag 20. marts. Men på grund af Covid-19 er denne udsat på ubestemt tid.

HMC Byg og Anlæg med hovedsæde i Løgstør har samlet ca. 250 ansatte.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...