Dommen lød på et år og tre måneder samt ni måneders fængsel for salg af euforiserende stoffer

THISTED: To mænd blev 30. marts i år sigtet i en sag om salg af narko i Thisted. Nu er der faldet dom. Hovedgerningsmanden, som nu er 29 år, fik et år og tre måneders fængsel. En 25-årig medgerningsmand fik ni måneders fængsel. Begge er betingede domme. Hovedgerningsmanden blev fængslet med det samme men har kæret afgørelsen. De to mænd blev anholdt efter et tip fra en borger. Den 29-årige blev anholdt på en adresse på Østerbakken. Den 25-årige blev anholdt på en adresse på Kirkegårdsvej i Thisted.

De to mænd har fået en dom for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, der omhandler salg af euforiserende stoffer til et større antal personer. Strafferammen er op til 10 års fængsel.

Den 29-årige fik en dom for at have været i besiddelse af 7,04 gram hash og 11,94 gram amfetamin med videreoverdragelse for øje.

Desuden blev de begge sigtet for ved 23-tiden den aften i marts på den 25-åriges adresse på Kirkegårdsvej i Thisted at være i besiddelse af cirka 232 gram amfetamin, 50 gram hash, 35 gram MDMA og 16 gram kokain. De to mænd sigtes desuden for at have 378 gram kreatin, der bruges til opblanding af euforiserende stoffer.

Samme aften blev en 30-årig mand også anholdt på Kirkegårdsvej, men han blev løsladt umiddelbart efter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...