Driften af genbrugsbutikken ved Frederikstorv i Thisted er igen truet på grund af for få frivillige

THISTED: Tjernbobylforeningen står i en ny og svær situation, ja, ved en korsvej, som den før har gjort - ikke mindst hvad angår driften af genbrugsbutikken ved Frederikstorv i Thisted, som er afgørende for foreningens drift:

- Vi er desperate, for vi mangler frivillige hjælpere i butikken, siger næstformand Helle Pedersen og forklarer:

- Vi har efterhånden det gode grå guld, men de bliver jo også ældre og slidte. Samtidig er vi i den situation, at to af vores damer er gået bort.

Hun siger, at har man lyst til at støtte det gode formål og eventuelt blive frivillig, er man velkommen til at besøge genbrugsbutikken fredag kl. 10-13, hvor de3r altid er kaffe på kanden:

- Så kan vi få en god snak, siger Helle Pedersen, der tilføjer, at foreningen i år i den grad har savnet at være vært på Bulbjerghjemmet for 36 hviderussiske børn sammen med deres ledere og chauffører i tre uger, der hvert år har været fyldt med glæde og masser af gode oplevelser, især i det nordvestjyske, men også længere væk i det jyske. Men ikke i år - på grund af coronasituationen.

Men næste år håber man, at kunne gentage de lejre, der har været hvert år siden 1996:

- Vi har lært børnene at kende på godt og ondt. Vi har grint med dem, krammet dem, holdt om dem, når de var kede af det, og fået en knude i maven, når vi hørte, hvilken tilværelse, de kommer fra, siger Helle Pedersen og minder om, at alle de børn, der kommer til Danmark på disse lejre, lider af eftervirkninger fra Tjernobylkatastrofen i 1986:

- De har alle problemer med skjoldbruskkirtlen. Mange lever i fattigdom, Mange har mistet forældre og er kommet i pleje. Mange af børnene arbejder fra tidlig morgen til sent aften, for at familien kan overleve. Mange har forældre, der drikker. Ikke ét af børnene kunne sige: Jeg har et godt liv. Jeg bor ved mor og far. Jeg får mad hver dag. Jeg får lov til at være barn. Jeg har ikke oplevet sygdom. Jeg har ikke oplevet døden tæt på. Og børnene er kun mellem otte og 12 år. Det er skræmmende og trist. Men det er børnenes liv hjemme i Bobruisk, fortæller hun og tilføjer:

- Coronaen har været rigtig hårdt i Hviderusland, da man ikke reagerede ved alvorligheden i denne virus og smitten. Samtidig har der været præsidentvalg, hvilket også har gjort samfundet mere sårbart.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...