Vi bringer i dagens anledning nogle fotoer fra tidligere besøg i det nordvestjyske

THY-MORS: I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-års-fødselsdag i dag, torsdag 16. april 2020, bringer vi her nogle arkivbilleder fra Dronningens eller regentparrets besøg i Thy og på Mors.

Alle officielle og offentlige fejringer af Dronning Margrethe i dagens anledning er aflyst på grund af covid-19-krisen og den delvise nedlukning af samfundet med forsamlingsforbud frem til 10. maj.

I samarbejde med Sangens Hus og 47 andre organisationer bringer DR TV på DR1 kl. 12.00 en times fællessang for Dronningen.

Da kronprinsparret Frederik og Ingrids første barn blev født kun en uge efter den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940, tænkte nok ikke mange, at hun en dag skulle blive regent efter sin far. Men 1953 blev tronfølgen ændret, og nu har Margrethe II været Danmarks statsoverhoved i godt 48 år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...