Mæglerne udstiller i El-Jacobsens gamle butikslokaler på Jernbanegade 10 i Hvidbjerg

THYHOLM: Ejendomsmægler firmaet THYmæglerne oplever for tiden en stigende efterspørgsel på Thyholm.

Derfor åbnes der et nyt udstillingslokale i El-Jacobsens gamle butikslokaler på Jernbanegade 10 i Hvidbjerg.

- THYmæglerne er en uafhængig mægler, det betyder blandt andet, at vi ikke er en del af en større kæde, men 100 pct. lokalt forankret, forklarer ejendomsmægler Helle Johansson og fortsætter:

- Derfor er det også helt naturligt for os, at vi selvfølgelig er der hvor vores kunder er og har brug for os.

Lokalerne på Jernbanegade 10, vil altid være opdateret med de nyeste relevante boligopslag og der er selvfølgelig kaffe på kanden og tid til en uforpligtende snak.

- THYmæglerne har også mange skuffesager, så hvis ikke lige du finder det det du søger, er du altid velkommen til at henvende dig, for at høre om vi har noget liggende, der matcher dine drømme, tilføjer Helle Johansson, der har 15 års erfaring i ejendomshandel.

Helle kender Thyholm godt og er privat bosat på Jegindø.

Det bliver derfor også primært hende, der vil være at finde i det nye udstillingslokale på Jernbanegade 10, Thyholm.

Dog vil THYmæglernes to andre ejendomsmæglere, daglig leder Ole Sand og Mie Krogsgaard Nielsen også jævnligt være at finde i på Thyholm.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...