Torben Overgaard har forlænget aftalen med FC Thy - Thisted Q

FODBOLD: FC Thy - Thisted Q har nu været i landets bedste fodboldrække de seneste to sæsoner og er også at finde der i den kommende sæson efter endnu en succesrig tur i slutspillet.

Manden bag har været træner Torben Overgaard, og han er også at finde i klubben frem til nytår, efter parterne er blevet enige om en kort forlængelse.

- Personlig sætter jeg stor pris på Torben som person, han er en klub mand, som både er der for Fc Thy Thisted Q som træner, men også for klubben uden for banen. Men tanke på det glæder jeg mig rigtigt meget over den forlængelse, der er opnået, og jeg ser frem til at samarbejdet kan forsætte med det må,l at vi igen i foråret 2021 er i slutspillet i ligaen, ligesom jeg klart forventer, vi som klub forsætter udviklingen parallelt på alle andre parametre, siger formand Regin Iversen.

- Jeg har været rigtig glad for at være med i projektet, og det er jeg stadig. men nu har jeg været her i tre og et halvt år, og det kan være, det er tid til ny inspiration, siger Torben Overgaard.

- Men vi er blevet enige om en kort forlængelse, og det har der ikke været nogen ben i. Og så kan vi bedre evaluere det hele til nytår, når vi har haft en lidt mere normal halvsæson, siger træneren.

Resultaterne har været gode for holdet, der rykkede op for to sæsoner siden og begge gange har holdet kvalificeret sig til slutspillet.

- Vi kom jo rigtig godt igennem den såkaldt svære sæson to. Men nu venter der nok en endnu sværere sæson tre, for ligaen ser ud til efterhånden at blive rigtig stærk. De hold, der er kommet op, satser rigtig stort, forklarer træneren.

- Til gengæld kan vi konstatere, at topklubberne har mistet flere virkeligt gode spillere til udlandet, mens vi selv har været i stand til at holde på hele truppen. Det er nærmest kun os og FC Nordsjælland, der har været i stand til det. Og jeg satser også stadig på, at vi snarligt kan præsentere forstærkning af den trup, vi allerede har, siger Torben Overgaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...