Foredrag med Lars Møller om udvikling af mennesker

THISTED: CLUB 500 og Thisted FC Elite inviterer onsdag til foredrag med den tidligere jægersoldat og mental coach Lars Møller. Lars Møller har været aktiv operativ tjenestegørende i Jægerkorpset i 25 år. Erfaringerne tæller opgaver fra den kolde krigs tid og frem til nye danske udstationeringer af Danmark de sidste ti år.

Sideløbende med sit arbejde i Jægerkorpset har Lars Møller brugt sin erfaring til at udvikle organisationer og mennesker gennem strategiudvikling, lederudvikling, teambuilding og coaching. Så private, erhvervsfolk og elitesportsfolk kan optimere deres personlige ydelse, og få vejledning til større selvtilfredshed med det formål at kunne præstere mere eller bedre.

Lars Møllers har arbejdet med ledere fra blandt andet Novo Nordisk, Lego, Lundbeck og Vestas samt været coach for Cykelholdet CSC og Team SaxoBank, Superliga fodboldspillere, VM-ropiger og speedwaykørere.

Han har også været med i TV i Stjernetræf og har medvirket som fysisk træner ved TV udsendelsen BS og Basserne.

Onsdag 13. marts kl. 19.00 i Nordjyske Thisted Dagblad Loungen.

CLUB 500 er støtteforening for Thisted FC.

Af Ole Iversen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...