30. november kommer han for anden gang til Thisted

THISTED: I 24 år har Stig Rossen turneret landet rundt med sine populære julekoncerter.

30. november kommer han for anden gang til Thisted, hvor han i år, udover sit store orkester, har gæstesolisten Andrea Lykke Oehlenschlæger med på turnéen.

Andrea har tidligere sunget sammen med en række danske navne, bl.a. Nephew, Simon Kvamm og The Antonelli Orchestra.

Sidste år blev julekoncerten i Teutonersalen hurtigt udsolgt, og det samme forventer arrangørerne vil ske i år. De første billetter blev solgt allerede i sommer, og på nuværende tidspunkt har vi under en fjerdedel af de 700 billetterne tilbage.

- Så det gælder om at være hurtig, hvis man vil sikre sig en stol i Teutonersalen, siger Niels Brandt fra Lions Club Thisted.

Overskuddet fra arrangementet anvendes til lokale og primært social og humanitære formål, blandt andet julepakker.

Julekoncerten begynder kl. 20.

Billetter kan købes på thyevent.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...