17. januar er de på scenen i Plantagehuset

THISTED: ”Travelling Man Blues” hedder meget passende H.P. Langes nye CD.

Den erfarne bluesspillende præstesøn har utallige gange besøgt Thisted og leveret blues af øverste danske skuffe.

17. januar er dansk blues flittigste livemusiker atter på brædderne på scenen i Plantagehuset i Thisted.

Denne gang med sit band som nu hedder Big Gumbo bestående af H.P. Lange: Vocal, guitar Dave Strevens: Kontrabas Jens Kristian Dam: Trommer Niels Bonefass: Banjo,fiddle?Navnet Big Gumbo er valgt fordi: god blues er umiskendeligt som en god gumbo, energisk mix af Delta Blues, Gospel og folk, tilsat cajun og mountain music, fiddle og banjo i tilpasse mængder.

- Gumbo er en fantastisk gryderet fra de amerikanske sydstater, hvor man ud over nogle faste ingredienser tilføjer det, man har lyst til, og det, man synes passer til, siger H. P. Lange der også hedder Hans Peter til fornavn.

Hans repertoire er blevet et mix af sange, han selv har skrevet og gamle sange, der er samlet op hen ad vejen og gjort til hans egne.

Nu er han aktuel med den helt nye cd – Travelling Man Blues. ?Cd’en har fået fine anmeldelser og mange roser for den instrumentale håndtering.

56-årige Lange er rodfæstet traditionalist, men det kan man sagtens leve med, når traditionalismen leveres tilsat indlevelse, kompetence og kærlighed til metieren.

Thomas Treo, Ekstrabladet skrev: Med Travelling man blues har H.P. Lange begået, hvad der utvivlsomt vil stå som en af årets bedste danske bluesudgivelser. ?Han viser sig ikke blot som en af landets absolut bedste fortolkere af country blues’en, men også – endnu en gang – som en kunstner af stort internationalt format.

Arrangeret af Spillestedet Thy og Rytmus.

Koncerten er 17. januar i Plantagehuset - billetter kan købes i døren og på ticket.livebackend.com.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...