En ny, og farverig blomster- og planteafdeling skal være det, man møder

THISTED: Det store indgangsparti og gangområde ved kasserne i SuperBrugsen i Thisted har ikke altid fremstået som pænt og nydeligt.

Det er der nu lavet om på. Den nye uddeler Rasmus Aarhøj har besluttet, at en ny, og farverig blomster- og planteafdeling skal være det, man møder, når man kommer til butikken.

Ikke som før - en gang fyldt med pakkevogne, sække og postblanketter.

- Vi fjernede en grim skillevæg, som var opført til postbutikken. Det optog unødvendig megen plads og var ikke pænt at se på.

Nu er der i stedet indrettet en helt ny åben afdeling med blomster, krukke-planter, sukkulenter, kaktusser, frø, og tilbehør, fortæller Tina Hundahl, afdelingsleder for frugt, grønt og blomster, som fortsætter:

- Her vil man altid kunne finde en flot buket, når man har travlt. Og ikke mindst en gavepakke. For her finder kunderne en helt væg fyldt med færdigpakkede gaveæsker med chokolade, saft, bolcher og lignenede - lige til at tage med. Vi synes selv at vi har nu fået en meget flottere og større afdeling for de varer, og det vil blive en afdeling, hvor der hele tiden skiftes ud. For der vil komme nye varer til - stort set daglig, fortæller Tina Hundal.

Den nye blomstrende afdeling er en del af den større opgradering af gennemgangsområdet mellem de to indgangspartiet i SuperBrugsen.

Tidligere er bagerafdelingen og kiosken også blevet ombygget.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...