Sikkerheden er i top med god afstand og ingen sammenstimlen, lover handelsstandens formand

HURUP: Årets Store Torvedage i handelsbyen Hurup kom godt fra start, fortæller formand og skotøjshandler Lars Søndergaard Haven - og det på trods af restriktioner og enkelte aflysninger som følge af coronakrisen:

- Der er lidt færre kræmmere, end vi plejer at have. Og der er da også plads til et par stykker til, siger handelsstandsformanden og tilføjer:

- Vi sørger for opsyn, så vi kan godt sige, at det er helt sikkert at besøge Hurups gågade til Store Torvedage i sommer. Der bliver holdt afstand, og vi sørger for, at der ikke er sammenstimlen.

Det har så betydet, at man ikke som sædvanlig kan byde på gratis kaffe og kage, men der var alligevel godt med folk i gågaden ved starten mandag 29. juni.

Til gengæld spiller musikken i år allerede fra kl. 11.15

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...