Carsten Hougaard
Hanstholm Camping inviterer alle til ”store campingdag” lørdag 16. juni. Arkivfoto

Hanstholm Camping inviterer alle til "store campingdag" lørdag 16. juni

HANSTHOLM: Hanstholm Camping inviterer alle til "store campingdag" lørdag 16. juni.

De interesserede opfordres til at tage sig selv, det gode humør, børnene, naboen, de unge, de gamle, hunden og madkurven med.

Man kan også medbringe grillmad + grillkul og prøve Hanstholm Campings nye grillhuse.

Helt usædvanligt starter dagen med en andagt, ved sognepræst Mariann Dyhrberg Christensen & organist Irene Christensen. Det foregår ved den store tipi ved den nederste toiletbygning.

Dagen igennem vil der være åbne hytter, hvor man kan gå ind og se, hvordan de ser ud.

Om eftermiddagen er den en times ponytrækning på græsplænen overfor receptionen.

Der vil være dyrskuet for tøjdyr, kagebagekonkurrence og en surfhill-konkurrence for børn & voksne.

Butikken vil sælge lidt af hvert og har gang i slush-ice-maskinen og i restauranten sælges der pommes frites, fadøl & sodavand.

I receptionen kan man få udleveret "Thy Quizzen Special" i receptionen, som man skal udfylde og aflevere igen, når man tager hjem. Hanstholm Camping trækker lod blandt alle rigtige besvarelser blandt børn og voksne.

Har man ikke husket kuglepennen kan man erhverve sig en i butikken.

- Store Campingdag går ud på, at alle, både enlige og familier, fra Hanstholm kan hygge sig sammen. Man behøver hverken være campist, eje en campingvogn eller kunne slå et telt op for at være med.

Alle er velkomne, søulke som landkrabber. Arrangementet er gratis, fortæller Bent Thodsen fra Hanstholm Camping.

Han oplyser i den forbindelse, at forældre har ansvar for egne børn.

På forhånd takker Bent Thodsen Hanstholm Borgerforening og alle andre, der hjælper med at gøre dagen mulig.-calh

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...