Ni koncerter med nogle af landets bedste musikere i Thisted Musikteater i løbet af foråret

THISTED: Der venter thyboerne ikke færre end ni gode koncerter, når nogle af landets bedste musikere besøger Thisted Musikteater i løbet af foråret.

Ni rytmiske koncerter på to måneder, gennemsnitlig én om ugen, fra midten af februar til påsken i april.

Daglig leder Chris Poulsen kaldet det intet mindre: det stærkeste musikprogram huset nogensinde har budt på.

Et musikprogram der er præget af flere stærke kvindelige sangere og musikere som, Stine Bramsen, Dodo, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Eivør, Cæcilie Norby og Michelle Birkballe.

15. februar: Stine Bramsen & band lægger ud. Ti år efter gennembruddet med Alphabeat, er Bramsen fortsat et varmt navn i både ind- og udland, hvor hun roses af flere store internationale medier, som kort og godt skriver: ”the star of the show will always be Bramsen’s ageless voice”.

Lørdag 16. februar er det Dodo and the Dodos på scenen, her er Thy Rock arrangør.

Fredag 22. februar er det landets nye superband Folkeklubben, der atter kommer forbi med de skarpe tekster og de flotte melodier. De gav en succesfuld koncert i marts 2017. 2019 koncerten er allerede tæt på udsolgt.

Lørdag 2. marts er det Maria Bramsen og Anne Dorte Michelsen, der giver de største hits fra en lang karriere, de har haft på landets festivaler og koncerthuse.

Torsdag 14. marts er det den store og smukke stemme fra Nordatlanten: færøske Eivør og band, der giver koncert med store dybder og nordisk melankoli.

Fredag 15. marts er det Cæcilie Nordby der giver jazzen liv og toner i Musikteatret med ”European Sisters in Jazz”.

Lørdag 23. marts er der svedig rock og blues med – nå ja Rock Nalle og Michelle Birkballe og band, der bliver gravet dybt i rockens rødder og de kommer til fuld udblæsning denne aften.

Fredag 29. marts er det Pligten Kalder, der sætter livet og dets finurligheder i sang og musik.

Onsdag 14. april er det Love Shop, der vækker minder med både deres kendte sange og melodier og deres nye arbejder.

Koncerterne afvikles i samarbejde med Spillestedet Thy, Rytmus, Jazz i Thy og Thy Rock.

Billetter via Thisted Musikteaters hjemmeside eller ticketmaster.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...