”Spar 50 procent på det meste” er kædens slogan

THISTED: 25 tilbudsjægere havde torsdag formiddag taget opstilling, da Sport 24 Outlet slog dørene op til kædens nyeste butik ved Hvass-krydset i Thisted.

Der var nu ikke så megen grund til at komme for at stå i kø, for der var rigeligt med tilbud til alle i den 1100 kvadratmeter store butik, fyldt med sports og fritidstøj fra gulv til loft.

”Spar 50 procent på det meste” er kædens slogan.

- Vi er en af foreløbigt 42 Sport 24 Outlet, der er åbnet i Danmark. Vores koncept er klar: vi køber store restpartier op fra alle de kendte mærker. Men vi sælger dem til omkring det halve af normalpris, fortæller Sport 24 Outlet leder i Thisted Mona Bjerregaard, Nykøbing.

Butikken, som er flot indrettet i det tidligere Jem & Fix, er overskueligt inddelt i sportsgrene i kvinde og mandeafdelinger.

Skilte som Training, Outdoor, Running, Biking, Swimming, Women, Men, fortæller hvorhen man skal gå for at finde ens køb.

- Vi er glade for den placering vi har fundet, fortæller leder Mona Bjerregaard, der fortsætter: vi er synlige. Det er nemt at finde parkering lige udenfor, og vi passer godt ind blandt det butikker der ligger heroppe i forvejen.

Med åbningen af Thisted afdelingen er der ansat tre medarbejdere på fuld tid og fire ungarbejdere i Sport 24 Outlet.

Sport 24 kæden har, udover de 42 Sport 24 Outlet, også 46 primære sportbutikker rundt i Danmark under navnet 24 Sport.

Kæden er ejet af Henrik Bruun, Silkeborg og fire andre, alle tidligere Intersport-forhandlere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...