Butikken på Simons Bakke bliver Go’Mad-købmændenes sjette

THISTED: 1. april får Spar-butikken på Simons Bakke i Thisted nye ejere.

Det er de tre købmænd bag Go’Mad-konceptet, Anders Nyby, Jens Andersen og Kristian Rysgaard Stærk, der har købt butikken af Spar-kæden.

I forvejen driver købmændene Spar-butikker i Snedsted, Koldby, Bedsted, Hvidbjerg Mors samt butikken på Iversensvej i Thisted.

Den daglige drift i den nye butik bliver lagt i hænderne på 23-årige Sarah Kloster, der for tiden er elev i Spar på Iversensvej.

- Hun er et talentspire. Og så er hun færdiguddannet til sommer, fortæller Anders Nyby.

Han fortæller, at samtlige medarbejdere i Spar på Simons Bakke får lov at fortsætte.

- Vi vil bygge lidt om i butikken, men vi satser på, at der ikke bliver nogen lukkedage, siger Anders Nyby.

Med overtagelsen vil Go’Mads gode slagter- og delikatessevarer også være at finde i butikken på Simons Bakke.

Butikken på Simons Bakke har været ejet af Spar-kæden siden september 2017.

Oprindeligt var bygningen en del af den hedengangne KIWI-kæde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...