Søndag eftermiddag 5. august er der igen SommerSjov i Christiansgave i Thisted

THISTED: Søndag eftermiddag 5. august er der igen SommerSjov i Christiansgave i Thisted.

Kulturrummet/Thisted Kommune afholder i alt syv søndage med musik og underholdning for det brede publikum - et par fornøjelige timer som er ganske gratis.

Denne gang fortæller tovholder Knud Erik Pedersen, at The Grandfætters kommer på besøg og at de vist er i Thisted for første gang.

The Grandfætters er fra Thyborøn og det er med det udgangspunkt sangene handler om.

Medlemmerne af orkestret er grandfætre på kryds og tværs. Man kunne tro, at det var det eneste krav for at komme med i bandet.

- Men det er også fint, hvis du kan spille lidt. Eller har en bil, siger Anders Toft Bro.

Han er den ene af de to bag bandets hits "Dowel Op" og "Opsangen".

Sange der tilsammen har flere end 35.000 afspilninger alene på Spotify.

The Grandfætters har spillet mange steder - private fester og koncerter på festivalen Haze over Haarum.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...