Jens Fogh-Andersen
VesterhavsCaféens sommerløb byder på to distancer gennem naturen og langs havet.Privatfoto

Løbeturen som også er kendt som "Softice Løbet" skydes i gang i næste uge

VORUPØR: To distancer, en på seks og en lang på 10.

Det er tilbuddet, når der torsdag 19. juli kl. 19.00 er sommerløb i Vorupør. Løbet er for alle, og man bestemmer selv, om man går eller løber i den flotte natur ved Vesterhavet i Nationalpark Thy.

VesterhavsCaféens Sommerløb er for hele familien med vægt på både motion, samvær, fællesskab og hyggelig stemning.

Ruten går gennem klithede, skov og strand. Løbet er også kendt under navnet "Softice løbet", da VesterhavsCaféen sponsorerer softice til alle deltagere, når de kommer i mål.

Sommerløbet arrangeres af Thy Race, og der er præmier til vinderne i både børne- og voksenrækken.

Mødestedet er på stranden foran VesterhavsCaféen i Vorupør. Tilmelding ved startstedet fra kl. 17.30 på dagen eller på www.thyrace.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...