Hjemme i Danmark
HANSTHOLM: Niels Klemensen, direktør Hanstholm Havn:
- Jeg og familien holder ferie hjemme. Efter 10 år i Grønland, er det for mig nok noget anderledes end for andre at holde ferie hjemme. Da jeg boede i Grønland var det rigtigt dejligt at være hjemme på sommerferie i Danmark.
- Sidste år var vi godt nok en tur i Spanien. Men nu har vi bygget om hjemme i Sebbersund - nu skal vi nyde huset og omgivelserne i tre uger. Det bliver skønt.
- Vi skal på nogle ture, blandt andet til Open Sea Race i Klitmøller, sammen med familien. Det sponserer Hanstholm havn. Det vil jeg gerne opleve, fortæller Niels Klemensen.