Man kan gå i sommerklub, til gokart eller i skaterhallen

THY-HANNÆS: Thisted Kommunale Ungdomsskole har via kommunen fået del i de ekstra penge, regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har fordelt til sommeraktiviteter for børn og unge i denne coronasommer.

Det betyder, at i uge 32 - ligesom der var i uge 27 - er åbent i fire kommunale ungdomsklubber kl. 08-15 mandag-fredag i Hurup, Bedsted, Snedsted og Thisted. En sommerklub er rammen om et fritidsområde, hvor børn i aldersgruppen 3.-7. klasse kan arbejde med en meget bred vifte af tilbud.

I uge 32 er der ligeledes - som der også var i ugerne 27-28 - mulighed for at køre gokart i Tved mandag-onsdag kl. 11-16, og i ugerne 29-30-31 er skaterhallen i Thisted åben kl. 13.16 mandag, onsdag og fredag.

Onsdag-torsdag 5.-6. august er der en bivuaktur i Nationalpark Thy for børn, og her er der fortsat ledige pladser, fortæller ungdomsskoleinspektør Anette Bjørndal, mens en tur til Djurs Sommerland onsdag 5. august er udsolgt.

Det er en særlig sommer i år - også for ungdomsskolen, som er vant til at skabe tilbud til børn og unge. Men coronarestriktionerne udgør en ny rammebegrænsning. Børn og unge er sædvanligvis en del af mange fællesskaber i skolen og i fritiden. Men i dette forår har de måttet undvære mange af disse fællesskaber, herunder fritidstilbuddenes fællesskaber:

”Ungdomsklubber og fritidstilbud er (sammen med skoler og sportsforeninger) vigtige for unges udvikling og opvækst. Her er man omgivet af voksne, som interesserer sig for ungdom og altid har tid til at lytte og snakke. Det er også her man ”spejler sig” i andre og får bedre styr på sig selv,” hedder det i en pressemeddelelse fra ungdomsskolen.

Og ungdomsskoleinspektør Anette Bjørndal tilføjer:

- At ”være noget” og ”skabe noget nyt” for et ungdomsfællesskab ligger inden for ungdomsskolens arbejdsområde. Det har vi prøvet før. Men i år har vi haft nogle ret store og pludselige forandringer med en masse små og store udfordringer, der har krævet omstilling Vores sommerferieaktiviteter skulle derfor indeholde en masse nyt: Meget gerne noget, der er værd at dele, og allerhelst noget, der er værd at være fælles o

Man har i år allerede afviklet ”Dans & Ballade” med koreograf og danser Stisa Søgaard, Østerild, og som nævnt familiegokart på banen i Tved.

Nærmere på: www.ungthisted.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...