En stribe koncerter i de større byer starter på søndag i Christiansgave i Thisted

THY/HANNÆS: For dem, der elsker at sidde med en kold øl i sommervarmen og nyde god musik, er der gode nyheder.

Denne sommer vil musikken i den grad lyde fra torve og stræder i en række byer i Thy.

For 15. sæson er der ”Søndags SommerSjov” - en række på otte koncerter, sponseret af Thisted Kommune og ikke mindst 63 virksomheder, der alle afvikles hver søndag i de større byer - indtil udgangen af august.

Et bredt program venter - fra 50’er-rock over dansktop, bamses bedste sange, dansemusik, Credence og mange flere.

Koncertlisten:

7. juli Christiansgave, (Thisted): Michael Korup og MD Duo.

14. juli Christiansgave: Hula Band. (Bamses Venners sange)

21. juli Hurup: Django, lokalt orkester - 60-70´er musik.

28. juli Frøstrup: Række 2 1/2, Larsen, Credence og blandet.

4. august Christiansgave, Kay Werners Kapel, Elvis, Beatles og Tommy Steele.

11. august Snedsted: The Reminders, Danmarks mest originale 60´er lyd.

18. august Hanstholm (Fyret): The Bannisters, godt og blandet fra tre årtier.

25. august Christiansgave: Kim & Hallo, Dansktop på 1. klasse.

Til alle arrangementer er der salg af øl og udlejning af stole.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...