Tre år er det siden, at Nina Røntved Krog flyttede sin smykkebutik til Thisted

THISTED: Tre år er det siden, at Nina Røntved Krog flyttede sin smykkebutik fra hjemadressen ved Sjørring ind til centrum af Thisted.

Den tidligere skolelærer, der fulgte sin drøm og gjorde sin hobby til forretning, kan nu se tilbage på tre gode år, hvor aktiviteterne i butikken kun er gået op.

Det gælder ikke mindst den store afdeling for færdige smykker, som alles ammen laves i huset, og alle enkeltdele - hvis man selv vil prøve.

- Det var den rigtige beslutning at flytte ind til Thisted. Butikken er vokset i omfang og det samme gælder specialopgaverne fra kunderne som udsmykninger til særlige lejligheder. Det er det der gør det sjovt, siger Nina Røntved Krog.

Men Smykkegården i dag handler ikke kun om smykker. En stor afdeling af garn og tilbehør til hækling og strik er også vokset, og er i dag et af Thisteds største.

Med den afdeling følger kurser i håndarbejdet.

- Gennem to et halvt år har der været tirsdags-strikke-hækle aften. Her mødes strikkeinteresserede, nye i strikkeriet og mere erfarne. Det er rigtig populært, siger Nina Røntved Krog.

De første tre år med Smykkegården fejres på lørdag 17. november med gode tilbud, kæmpe jubilæumskage - pyntet med smykker, hygge og goodiebag til de første 40 der kigger indenfor.

Butikken holder åbent fra 9.30 til 14 denne dag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...