På mandag er det fire år siden butikken i Vestergade åbnede

THISTED: Mandag 18. november er det fire år siden at Nina Røntved Krog åbnede sin smykkebutik Smykkegården på Vestergade 28 i Thisted.

Siden er butikken kun vokset, og har i dag meget mere at tilbyde end smykker, kurser og ting til at lave smykker.

- Vi er nu også blevet en specialbutik indenfor strik, syning og kurser. Vi overtog jo en stor del af garnafdelingen efter at Dress og Design lukkede ned i Frederiksgade. Nu har vi et stort udvalg i alt til strik, fra de nyeste farver og garntyper til strikopskrifter og tilbehør, lyder det fra Nina Røntved Krog, der har oplevet et voldsomt ryk i salget af varer til strik.

- Vi har firedoblet vores omsætning. Det skyldes ikke mindst at det er blevet rigtigt trendy at strikke selv. Eksempelvis oplever vi at en blandt andre moderne strikdesignere som Petitre Knit virkelig er med til at der bliver strikket mere end nogensinde, siger hun.

Smykkegården fejrer de fire år mandag 11. november med konkurrencer, gave til de første 30 kunder, kaffe og kage og gode tilbud hele dagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...