Der er en stigende recyclingtendens i modebranchen, siger Lone Mærkedal i Sebedeje

THISTED: Hos modebutikken Sebedeje i Thisted kommer der konstant spændende modenyheder til hylderne. Sidste nye er flotte ”cross-body” stoftasker fra Markberg. Taskerne er stilfulde, slidstærke, vandafvisende og fås i mange udgaver.

Det særlige ved den nye taskeserie fra Markberg RecycledD er, at taskerne er lavet af genanvendte plastikflasker.

- Denne superflotte brune taske med kalveskindsdekoration er lavet af fem vandflasker. Det er ret vildt, at man kan få så flot et produkt ud af at genanvende vandflasker, siger indehaver Lone Mærkedal og fortsætter:

- Det er noget, vi ser mere og mere af. Smarte og funktionelle lækre ting, der kan bruges af både den unge og den modne kvinde - som gerne vil være med på den stigende recyclingtendens, der er i modebranchen.

Tasken er til daglig brug. Men kan også benyttes som en flot taske til fest, lyder det fra Sebedeje-indehaveren.

Sebedeje i Vestergade har flere udgaver af de ”recyclede” tasker fra Markberg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...