B & O Thisted præsenterer det helt nye lydsystem Dolby Atmos

THISTED: B & O Thisted kan nu som en af de første butikker præsentere og demonstrere det helt nye lydsystem Dolby Atmos - indbygget i Struerfabrikkens nyeste lydprodukt Soundbar.

En Soundbar, der er skabt til den kræsne forbruger, der vil have smukt design og en omsluttende lydoplevelse på én gang – og i én enkelt højttaler.

- Når man har en Soundbar siddende under sit TV - og det kan være et hvilken som helst mærke, så oplever man bogstaveligt, at lyden følger med det der sker på TV-et. Folk er velkommen til at komme ned og høre hvordan det lyder. Det er ret fantastisk. Hvis eksempelvis en helikopter kommer flyvende på tværs af billedet i filmen, så kan man følge lyden vandre i de mange højtalere der sidder i Soundbaren. Det giver en helt ny vild lydoplevelse når man ser TV, siger Tommy Bak fra B & O Thisted.

Soundbaren er udstyret med 11 effektforstærkere, der driver 4 basenheder, 4 mellemtoneenheder og 3 diskantenheder i et 3-kanalssystem, og kan håndtere lydformater op til Dolby Atmos og Dolby TrueHD.

Den forbindes til TV via HDMI ARC eller eARC-forbindelsen.

- Man behøver ikke et B & O Tv for at få den flotte lyd. Soundbaren kan arbejde sammen med alle TV-mærker. Det skal bare være af nyere dato, siger Tommy Bak, der forventer sig meget af det nye B & O produkt.

- For hvis man køber en Soundbar, så er det ikke kun ny og flot TV-lyd man får. Soundbar´en er også et ”stand-alone” produkt som kan bruge til streaming i ens hus og som kan spille sammen med flere lydsystem, via Air Play.

- Soundbaren kan spille 550 watt og er det mest præcise lydsystem til dato, siger Tommy Bak fra B & O Thisted.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...