Blomsterkunstner Tage Andersen har købt 18 af hendes keramik-”planeter” til en udstilling i Sverige

THISTED: Ulla Yde fra Thisted er frisør.

Men er lige så meget en flittig og dygtig kunsthåndværker. Nu har keramikeren fået uventet opmærksomhed fra den københavnske og internationalt kendte blomsterkunstner Tage Andersen. Han har netop købt 18 stk. af hendes ”planeter” til en udstilling i Sverige.

Tage Andersen har udover en meget besøgt blomsterforretning i Adelgade i København også en gammel herregård Gunillaberg i Småland.

Her har han skabt en have og et kulturcentrum med skiftende udstillinger, kunst og kulturarrangementer. Netop nu kan man opleve Ulla Ydes perfekt kuglerunde ”pit-brændte” planeter som en del af en af Tage Andersens udstillinger i den gamle gule herregård fra 1600-tallet.

For Ulla Yde, er det en stor overraskelse at Tage Andersen, via en lokal bekendt henvendte sig.

- Jeg har altid været en beundrer af hans kunst. Han er et forbillede på mange måder. Derfor var det noget specielt for mig da jeg blev kontaktet. Jeg tager det som et kæmpe skulderklap til lille mig, at så stor en mester, har fået øje på nogle af mine ting, fortæller Ulla Yde.

Og at vil bruge dem i hans udstillinger på Gunnillaberg - udstillinger som er berømte og trækker mange besøgende.

Tage Andersen, der er født i Heltborg for 72 år siden, købte først en keramikplanet. Senere ryddede han, gennem en bekendt fra Thy, hele bordet og købte 18 planeter i flere størrelser, som blev sendt til Sverige.

Udstillingerne med Lenes planeter blev åbnet i Gunnillaberg for tre uger siden.

Ulla Yde håber, at planeterne også vil blive brugt i Tage Andersens butik i København. Ligesom hun håber på mere samarbejde med den anerkendte blomsterkunstner.

Man kan ved selvsyn se Ullas forunderlige keramikplaneter i hendes salon ”Koloritten” i Vestergade i Thisted.

Der er stadig nogle få stykker tilbage.

Planeterne har tidligere været udstillet i vinduerne hos Baronessen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...