Snedsted Garden troppede op ved plejehjemmet Vibedal

THISTED: Det duftede af lysegrønt græs og det summede af sol over engen.

Gråvejr og tirsdagsrusk kunne ikke stoppe de skønne kendte melodier, da Snedsted Garden troppede op ved plejehjemmet Vibedal.

Orkesteret fra Snedsted er coronaramt - med aflyste arrangementer og indtægter, stillede dog ikke op i stærkeste opstilling på normalt 17.

Men de fem dygtige musikere gav alligevel dagen et ekstra pift for de isolerede ældre på plejehjemmet.

- Vi rejser rundt for at give de ældre et afbræk i dagligdagen og sprede lidt glæde i en trist tid fortæller Poul Henning Poulsen, mens han gør klar ude ved bilen i småregnen.

- Men vi tager også rundt og spiller for at gøre opmærksom på at Snedsted Garden lever endnu. Vi har måttet aflyse mange arrangementer - blandt andet vores traditionelle deltagelse ved Thy Træf, lyder det fra Poul Henning Poulsen der spiller på trækbasunen.

Inde bag de tredobbelte termoruder begyndte de ældre og deres hjælpere at tone frem.

En dør blev lukket på klem, så de skønneste melodier kunne strømme ind ad døren.

Det var: ”Det dufter lysegrønt af græs”, ”Se det summer af sol over engen”, ”Visen om de 18 svare”, Fuglene lettet mod vinden”, ”En lærke lettet” og den altid populære ”Jeg ved en lærkerede”.

De fem musikanter: Poul Henning Poulsen, Ken Søvsø, Anja Gregersen, Rikke Poulsen og Rene Gregersen, skulle videre på deres ”corona-tour”.

For der skulle også spilles på Solglimt i Sennels.

I dagene forinden var der også besøg på plejehjemmene: i Frøstrup, Hanstholm, Snedsted, Hundborg, Bedsted og Vestervig.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...