Udstillingen ”Malerier, modeller og madrasser” omfatter både nulevende og afdøde kunstnere

SKIVE: Skive Museum har netop åbnet udstillingen ”Malerier, modeller og madrasser”, som kan ses frem til maj. Det er kunst fra museets samling. Den vises i museets to ovenlyssale og giver et indblik i kunstsamlingens bredde og dybde med eksempler på den ny realisme, modernisme, ekspressivt landskabsmaleri og samtidskunst.

Udvalgte nyerhvervelser indgår i dialog med mere kendte værker fra samlingen. Her er figurative, nonfigurative og abstrakte værker og mange forskellige -ismer og genrer er repræsenteret. Portrætter, landskaber, fantasier, konstruktioner. Malerier, modeller og madrasser. Blandt kunstnere repræsenteret i udstillingen er både nulevende og afdøde kunstnere som Thomas Wolsing, Michael Kvium, Ib Monrad Hansen, Ole Sporring, Anders Moseholm, Jens Søndergaard, Jeppe Vontillius og Torben Harder Rasmussen, fremgår det af en pressemeddelelse.

Skive Museums kunstsamling rummer kunst fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. Her er mange forskellige kunstnere, motivgrupper og stilretninger repræsenteret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...