Ole Iversen
På torsdag 8. november giver Signe Svendsen koncert i Frøstrup på kroen. Pressefoto

Der er koncert torsdag aften

FRØSTRUP: Torsdag aften giver Signe Svendsen koncert på Frøstrup Kro.

Signe Svendsen har fundet sit helt eget ståsted på den danske musikscene. En stærk og nærværende stemme, en evne til at underholde og røre sit publikum kombineret med danske sange i et klart og poetisk univers.

- Når man går helt alene på scenen, har man en særlig pagt med publikum. Vi er ligesom sammen om hele balladen. Den følelse kan jeg virkelig godt lide, siger Signe Svendsen.

Signe Svendsen har turneret flittigt rundt i Danmark de seneste 10 år, hun har udgivet tre albums og har opnået at få en sang optaget i Arbejdersangbogen, en nominering til en DMA Folk som årets sangskriver og så har singlerne "Strejfer" og "Rift" fra hendes seneste album, fået betydelig airplay på P4.

Genremæssigt bevæger hun sig i folk/pop - stilen, hvor det håndspillede blander sig med et mere moderne udtryk.

Koncerten med Signe Svendsen bliver afholdt på Frøstrup Kro, torsdag 8. november kl. 20.

Billetter kan købes på ticketmaster.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...