Søndag blev der drukket gravøl over det tidl. værtshus Piraten, der bliver revet ned

THISTED: Tiderne skifter og meget forgår.

Men værtshuset Piraten i Thisted, er der mange thyboer der aldrig glemmer. Nok er bygningen snart væk - men minderne forsvinder ikke.

Søndag aften mødtes de så for en allersidste gang ved den bygning, der engang var det faste mødested Piraten - og som senest hed Gate 7.

En lille flok af de trofaste, der flere aftener i ugen i deres ungdom mødte hinanden i byen og hilste på Bodil og Benny bag disken.

De 20 personer havde denne kølige novembersøndag sat hinanden stævne på Østerbakken, foran hegnet ind til den snart kommende byggeplads.

Bag hegnet står de grafitti-prydede vægge stadig, der fra 1988 til 2001 var Piraten.

For de unge dengang, var Piraten på Østerbakken "byen". Men det var mere end det. Her kendte man alle, og mange havde endda deres eget hjørne eller bord. Det var for dem ikke kun et værtshus med kolde pils og Rom og Cola.

Det var også et hyggeligt mødested gennem mange år.

Her havde mange deres faste pladser, og man blev mødt med et hej - når man kom ind.

- Vi var mange der kaldte Bodil og Bjarne for vores "mor og far". For fanden - det var vores andet hjem, lyder det fra Tove Kristensen.

- Her var sammenhold. Vi var lige som en stor familie. Piraten var ikke et hvilket som helst mødested. Det var et sted som man snart ikke længere finder i Thisted, fortæller Lene Borggard, der har taget initiativet til aften-gravøllet over Piraten.

Med til gravøllet var også indehaveren Bodil Nielsen. Hun genkendte hver og en af de fremmødte, og hun kunne ikke lade være med at blive rørt over igen at se de kendte - dog noget ældre ansigter.

- Ja jeg bliver rørt, sagde hun og tørrede en tåre af kinden.

- Vi var en slags familie dengang. Vi kendte hinanden og passede på hinanden, også når der en gang imellem var lidt ballade, fortæller hun.

Efter et par ord fra Lene Borggard, blev der skålet for Piraten og halvdelen af indholdet i de medbragte julepils og håndbajere blev drukket. Stille gik gruppen herefter hen til byggehegnet - stak hånden med dåsebajeren i hånden gennem hegnet og hældte indholdet ud over jorden lige ved muren til det der engang var Piraten.

Som et stille farvel til en god tid i ungdommen.

Efter lidt flere røverhistorier fra dengang, gik alle hver til sit.

Piraten er historie, men minderne lever videre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...