Anita Leegaard startede fredag morgen sit topmoderne vaskeanlæg op for allerførste gang

VILSUND: Fredag var der kø i Vilsund - med god grund.

For indtil søndag aften kan man købe en vask til kun én krone.

Anledningen er selvfølgelig, at OK tanken med Anita Leegaard i spidsen, fredag morgen kunne starte det topmoderne vaskeanlæg op for allerførste gang.

Det medførte straks kø ved anlægget, hvor der var kaffe og wienerbrød til de ventende.

Fredag var Anita Leegaard ude og hilse på kunderne, og meldinger tilbage var gode.

- Jeg synes det er blevet en flot plads. Og jeg har allerede fået tilbagemeldinger fra kunderne, der var glade for endelig at kunne få vasket bilen i Vilsund, fortæller Anita Leegaard, forpagter siden 2007.

Servicestation og vaskehal er ejet af OK Danmark.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...