Ole Iversen
Servicefolkene fra kommunens park og vejafdeling, Preben Andersen og Allan Nielsen (t.h.), har haft opgaven med at sætte de nye skilte op. Her står de med det gamle skilt, der er blevet pillet ned, til fordel for det større hvide skilt øverst.Foto: Ole Iversen

I løbet af sidste uge blev det sidste af 34 helt nye vejskilte sat op i Thy

THY/HANNÆS: I løbet af sidste uge blev det sidste af 34 helt nye vejskilte sat op i Thy. Nogle skilte var nye udgaver af eksisterende vejskilte, blot påført en, to eller tre nye linjer tekst foruden det internationale "seværdighedssymbol".

Det sidste skilt blev sat op i krydset Vestervigvej/Ashøjvej/Aggervej.

Her blev der i alt sat tre nye skilte op, og som viser vej til blandt andet Lodbjerg Fyr og Agger Tange. I Agger er fire nye skilte blevet sat op, som blandt andet viser vej til De Sorte Huse.

Men også i Hanstholm og andre steder i Thy er skilteskoven vokset.

De nye skilte skal nemmere vise turister og gæster i området vejen til Thys attraktioner og seværdigheder

Mange turister har haft svært ved at finde dem og i det hele taget finde ud af, hvor Nationalpark Thy begynder og ender.

- Vi er meget glade for, at Thisted Kommune har gjort en indsats for at hjælpe folk med bedre at kunne finde frem til de mange oplevelser i nationalparken. Vi er tidligere blevet kaldt den hemmelige nationalpark, men det skal være slut nu, sager Torben Juul-Olsen, formand for Nationalpark Thys bestyrelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...