Ole Iversen
Sommerens VM og tørst kræver iskold øl i rigelige mængder. Nu er verdens CO2 lagre ved at løbe tør. Det kan betyde mangel på CO2 på Thisted bryghus i løbet af en uge. Foto: Thisted Bryghus. Foto: Ole Iversen

Thisted Bryghus er ramt af, at de europæiske CO2-producenter har droslet produktionen ned

THISTED: Verdens bryggerier skriger lige nu på CO2, som de bruger til bobler i øllet og brus i sodavandene. Det skyldes, at CO2-producenterne i Europa tilsyneladende lige nu kollektivt gennemfører vedligeholdelse af deres produktionsanlæg.

Det sker samtidigt med, en fabrik i Norge er ramt af et havari, og at sommeren har ramt Europa tidligere og mere massivt end de foregående år. Det har skabt pres på efterspørgslen efter af CO2.

- lige nu har vi CO2 til en god uges produktion, og det betyder, at vi lige nu er i gang med en benhård prioritering af, hvilke produkter vi tapper. I værste fald er nødt til at skyde produktionen af visse øl-produkter, og det giver så problemer senere på året, fortæller produktionschef Theis Dahlgaard.

Det kan blandt andet gå ud over produktionen af juleøl - men også andre produkter.

- lige nu vil vores kunder ikke kunne mærke noget i det daglige, men hvis vi ikke får delleveringer af CO2 indenfor de næste uger, risikerer vi ophobning i tapperiet. Det betyder, at de tanke, der populært sagt står venteposition på at blive tømt, ikke kan bruges til bryg af andre øl, og dermed bider det hele sig selv i halen, slår Theis Dahlgaard fast.

Han håber ikke, at CO2-problemerne i Europa fortsætter.

- Men gør de det, står vi i en helt anden situation produktionsmæssigt, når vi kommer hen i midten af juli. Og så må vi se, hvad vi gør til den tid, siger Theis Dahlgaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...