- Thisted-fabrikken gør os i stand til at lede flamingo-industriens udvikling i retning af en cirkulær økonomi, siger administrerende direktør

THISTED: Den svenske koncern BEWiSynbra Group, der er en førende producent af flamingo i Europa, oplyste i juni, at virksomheden havde indgået en aftale om erhvervelse af visse aktiver fra det danske genanvendelsesfirma EPS-Recycle, der lå på Høgevej Thisted.

Det skete, efter EPS-Recycle blev erklæret konkurs 14. maj.

Nu er produktionen i gang på BEWiSynbras nye anlæg i Thisted, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Heri oplyser BEWiSynbra også, at det er endnu en milepæl for at opnå virksomhedens målsætning vedrørende 100 procent recirkuleret flamingo.

- Thisted-fabrikken gør os i stand til at lede flamingo-industriens udvikling i retning af en cirkulær økonomi, siger Jonas Siljeskär, administrerende direktør for BEWiSynbra Group, i pressemeddelelsen.

Åbningen af BEWiSynbra Circular i Thisted betyder også begyndelsen for Henrik Ekvall som administrerende direktør for BEWiSynbra Circular Denmark A/S. Han afløser Karl Erik Olesen, som har været administrerende direktør for BEWiSynbra Circular Denmark A/S, siden BEWiSynbra Denmark A/S købte Thisted-fabrikken i maj i år.

Karl Erik Olesen fortsætter som administrerende direktør af BEWiSynbra Denmark A/S, som inkluderer forretningsområderne BEWi Styropack og BEWi Styrolit.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...