Den musikalske hyldesrejse foregår lørdag 30. november

THISTED: Tag med på tur til ”The Dark side of the Moon”.

Lørdag 30. november er der en enestående chance for en fantastisk hyldestrejse gennem Pink Floyds væsentligste plader.

Pink Floyd by Timeshare, der består af ikke færre end ni musikere på scenen, er kendt for at spille musik af Pink Floyd på en meget overbevisende måde.

Pink Floyd by Timeshare kan det engelske superorkesters sange til sidste detalje og spænder lige fra ”Dark Side of the Moon”, ”Wish you were here” over ”The Wall” og videre til Pink Floyds udgivelser i 80´erne og 90´erne.

En koncert med Pink Floyd by Timeshare får det til at syde af psykedeliske vibrationer og toner og folk vil rocke med på de store Pink Floyd klassikere.

Koncerten varer ca. to timer.

Timeshare er: Keld Baumann - guitar og sang?Tore Mortensen - keyboard, Ole Hans Jensen - bas, Finn Møller - sax, guitar og sang, Carsten Baumann - trommer og sang, Ole Mølgaard - keyboard, guitar og sang, Frederikke Vraa Østergaard, Malou Dalhoff & Marianne Herløv – kor.

Billetter: v2.billetten.dk eller i døren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...