Årets fælles tur er aflyst, men 1.-7. juni er der hver dag oplæg på facebook, og så er datoen sat for næste års vandring

MORS: Pilgrim Mors har nu udsendt en aflysning af ”Pilgrim Mors 2020”, men samtidig en invitation til ”Pilgrim Mors 2020 - hver for sig!”.

- Det er med stor beklagelse, at arbejdsgruppen bag Pilgrim Mors ser sig nødsaget til at aflyse årets pilgrimsvandring. Det sker selvfølgelig med baggrund i corona/covid-19-situationen. Alle tilmeldte vil få deres penge tilbagebetalt, skriver formand Poul Erik Olsen i meddelelsen og fortsætter:

- En pilgrimsvandring er tid til dig selv, fordybelse, stilhed og tilbagetrækning. Alle, der har lyst, inviteres i år i stedet til at deltage i ”Pilgrim Mors 2020 - hver for sig!”

Hver morgen kl. 09 kan man se eller høre et kort oplæg over dagens pilgrimsord. Det sendes live på Pilgrim Mors’ facebookside, hvorefter man kan drage ud på sin egen pilgrimsfærd. I Pilgrim Mors bruger man dagsvandringer på ca. 20 km ad Kystruten, men det står jo enhver frit for, hvor og hvor langt man vil vandre, understreges det.

Programmet ser således ud:

Mandag 1. juni. (2. pinsedag): ”Langsomhed” - oplæg ved pilgrimshyrde Charlotte Kristensen Heide

Tirsdag 2. juni: ”Frihed” - oplæg ved sognepræst Peter Albek Noer

Onsdag 3. juni: ”Enkelhed” - oplæg ved pilgrimshyrde Charlotte Kristensen Heide

Torsdag 4. juni: ”Bekymringsløshed” - oplæg ved pilgrimshyrde Charlotte Kristensen Heide

Fredag 5. juni: ”Stilhed” - oplæg ved sognepræst, Astrid Glargaard

Lørdag 6. juni: ”Fællesskab” - oplæg ved sognepræst Steen Sunesen

Søndag 7. juni: ”Åndelighed” - oplæg ved sognepræst, Trine Gjørtz

Næste års pilgrimsvandring, Pilgrim Mors 2021, starter 2. pinsedag, mandag 24. maj 2021.

Nærmere på: www.pilgrimmors.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...