Pia Oddershede Thomsen har været hos HL i Thisted længere end chefen ...

THISTED: Pia Oddershede Thomsen er et kendt ansigt hos HL i Thisted. Faktisk har hun været der længere end chefen.

For den oprindeligt tøjbutiks-uddannede Pia Oddershede Thomsen begyndte allerede hos HL før Jan Hvam overtog specialbutikken for boligindretning i Vestergade for 15 år siden.

- Og sikke en udvikling der er sket på de 25 år, konstaterer jubilaren. Dengang var det stofruller og sy-tilbehør fra gulv til loft. Idag er butikken blevet en helt anden med et kæmpe udvalg i alt til boligindretning. Og kvalitetsniveau er bare højt.

HL tilbyder alt i boligen fra gulv til gardiner og ikke mindst udvalget af brugskunst og design er blevet kæmpestor, siger Pia Oddershede Thomsen, der har ansvaret for sengetøj, håndklæder, duge, brugskunst, inklusive indkøb og kontakten til leverandører.

- HL er blevet en bolig-specialbutik med højkvalitetsvarer, som kunderne gerne kører langt for at besøge. Det tror jeg handler om, at her kan man finde et kæmpe udvalg. Men allervigtigst er det at kunderne finder ting til boligen, hvor kvaliteten er høj og at de ved at de her finder de sidste trends.

- Det at være oppe i tiden er noget vi i dag gør rigtig meget ud af. Vi prøver at være de første, der får de nye ting, siger Pia Oddershede Thomsen, der forsætter: det er også det jeg godt kan lide. Butikken er aldrig den samme - altid flot og dejlig dynamisk. De forskellige trends skifter hele tide, og kunderne efterspørger dem. Det er en skøn udfordring, at være en del af, lyder det fra jubilaren.

Pia Oddershede er oprindeligt uddannet i dametøj hos daværende Lorentzen: Jeg blev dengang, op til jul, spurgt af Ove Hupfeldt, om jeg kunne hjælpe lidt hos HL Boligtekstil. Det sagde jeg ja til og kom aldrig derfra. Et skifte jeg aldrig har fortrudt. Jeg trives i HL og arbejdet er noget helt andet end dengang i tøjbutikken, siger Pia Oddershede Thomsen, der også glæder sig over at butikken ikke længere er en del af en kæde.

Pia Oddershede Thomsens 25 års jubilæum torsdag 15. november fejres med en reception fra 14-16, konkurrencer om at vinde gevinster for 10.000 kroner og selvfølgelig en masse gode tilbud med 25 procent rabat på udvalgte varegrupper.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...