Indsejlingen forventes spærret fra tirsdag 25. juni kl. 04 og 24 timer frem

HANSTHOLM: Transporten af det knapt 7000 tons store molehoved til Hanstholm Havn er godt så godt, at sætningen af den store betonkonstruktion finder sted ved havnen fra allerede tirsdag morgen kl. 04.

Det oplyser Hanstholm Havn.

Molehovedet ankommer til Hanstholm i løbet af mandag eftermiddag. Kl. 12 mandag befinder slæbeskibe og molehoved sig 20 km. fra Hanstholm.

I den rundsendte nyhedsmail til alle virksomheder og operatører på havnen, der bliver berørt af den lukning af havnen der bliver, lyder det:

- Nu har vi en endelig tidsplan klar for placering af molehovedet. Operationen begynder i morgen tidlig kl. 04 (tirsdag, red.), så Indsejlingen forventes spærret fra tirsdag 25. juni kl. 04 og 24 timer frem. Vi forventer, at det bliver lidt trangt omkring indsejlingen imellem kl. 03 og 04. Vi skal nok få afviklet trafikken, men der kan være lidt ventetid. Vi vil melde et endeligt tidspunkt ud for genåbning, lyder det fra Hanstholm Havn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...