Sommeren igennem er der en stribe gratiskoncerter på Storetorv i Thisted

THISTED: Udover søndagskoncerterne rundt i Thy tilbydes også en stribe gratiskoncerter på Storetorv i Thisted. Musikken er arrangeret af Thisted Handels- og Industriforening på lørdage og på mandags-markedsdagene.

Koncertrækken er allerede begyndt.

I søndags var det good ole’ country med lokale Wild Rose Country Band, der spillede for et stort publikum i det flotte vejr.

Her var der pølser på grillen hos Café Cocio, hvor også fadøllet løb i en lind strøm.

Listen på musiknavne på Storetorv er:

Mandag 1. juli: Mr. Thomsen, erfaren lokal guitarist.

Lørdag 6. juli: Like 2 Dance: lad dig forføre til tonerne af 50 års tophits fra ind- og udland.

Mandag 8. juli: Rene Franz: Dk-top, 60´er, Country, Bamse, Larsen, Lilholt, Smokie, Seebach.

Mandag 15. juli: Jesper Flaurup, en-mands tråd: TV2, Gasolin, Dire Straits, Gary Moore.

Lørdag 20. juli: Black Jack Duo: Elvis, Volbeat, Shu-Bi-Dua, Blues Brothers, Seebach, Mavericks, Poul Krebs, Lars Lilholt, Bamse, TV2, John Mogensen.

Mandag 22. juli: Hans Ravn, lokal guitar-troubadur der kan sin country og alle rock-klassikerne.

Lørdag 27. juli: Hans Brun: guitarist, alt fra Elvis, CCR, Stones, TV2, Larsen/Gasolin og Seebach.

Mandag 29. juli: Teodor: pop/rock, country, blues, lidt jazz og folkemusik på guitar, trompet, panfløjte og sang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...