Side fredag er butikken at finde i industrikvarteret ved Hvass-krydset

THISTED: Fredag var store åbningsdag hos Østbyens Cykler & MC.

Lokaliteten er stadig østbyen i Thisted, men adressen hedder nu Industrivej 42.

Også firmanavnet har fået en ændring. ”Knallert ” er gledet ud og MC er kommet ind.

- Vi reparerer og servicerer naturligvis stadig scootere. Men vi har nu fået en afdeling for MC, hvor vi reparerer og servicerer motorcykler. Og skaffer alle de reservedele MC-folket har brug for, fortæller Nikolaj Kappel.

Den nye forretning, med et stort værksted og flere sidelokaler, er i alt på 1100 kvadratmeter. Det skal sættes op mod tidligere kun 370 kvadratmeter.

Netop pladsmangel er den primære årsag til at flytte fra den bedre beliggenhed til større lokaler.

- Vi kunne simpelthen ikke være, hvor vi var. Vi skulle flytte alt for meget rundt hele tiden, for at finde en cykel eller scooter. Det kunne vi ikke fortsætte med - ikke mindst når vi har fået fået de store motorcykler ind, fortæller Nikolaj Kappel, der fortsætter:

- Nu er butikken oppe at stå. Vi har brugt rigtig meget energi og flere lukkedage på at flytte. Nu er vi rigtig tilfredse med resultatet og glade for at vi traf beslutningen. Vi har nu en meget mere moderne, lys og venlig butik, med rigtig god plads.

Flytningen fejres med en række rigtigt gode tilbud der kun gælder i flytteweekenden, hvor der er åbent alle dage i weekenden.

Men der er også pølser på grillen og øl på køl.

Alle der har en seddel med fra ugeavisen, kan vinde et gavekort på 5000 kroner til Østbyens Cykler & MC

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...