PM-Solutions hedder et nyt IT-firma, der i august åbnede i Thisteds industrikvarter

THISTED: ç.

Bag står to garvede folk fra branchen, som nu starter for sig, og de to har et mål.

- Vi ønsker at tilbyde personlige IT-løsninger tættere på kunderne. Vores mål er at tilbyde komplette IT-løsninger for de små og mellemstore virksomheder. Vi kommer begge fra et stort firma og ved at der er virksomheder med behov for rådgivning og IT-service fra en forretning, hvor man kender rådgiveren. Det skal ske på en måde, så kunderne mærker, at vi og dermed løsningen af virksomhedens IT-problem er tæt på, siger de to indehavere Peter Aagaard og Martin Veje Hansen.

- Vi tror på, at der er et stort behov hos denne virksomhedsgruppe, for at få IT-løsninger der virker. At få en forståelig rådgivning, når der skal købes nyt. Vi ved, at det er et svært område for mange virksomheder. At købe nyt hardware og programmer kan hurtigt blive meget dyrt. Men så har vi rådgivningen klar, så det kan klares billigere. Blandt andet ved købet af bogføringsprogram. Her kan der spares mange penge, siger Peter Aagaard.

Har man problemer, så ringer man.

- Man kender dem i den anden ende, og kan det klares nemt og hurtigt, ja så kan det ske uden dyre time-fakturaer, lyder det fra de to.

Peter Aagaard har en baggrund med 10 år hos Bornerups Datacenter og derefter 10 år hos Net-Ip.

Martin Veje Hansen kommer fra Net-Ip hvor han har været i 12 år.

PM-Solutions tilbyder også løsninger der sikrer virksomhedens data med blandt andet fire-wall. Også netværksløsninger, serverløsninger, Office 365, sky og online service er blandt tilbuddene fra det nye IT-firma i Thisted, der naturligvis sætter det hele op, så det kører.

PM-Solutions er certificeret af en stribe virksomheder: blandt andet Microsoft, Cisco og flere andre, ligesom firmaet tilbyder døgnsupport.

PM Solutions markerer åbningen af firmaet, der ligger i samme bygning som KONPAP, med en reception den 28. september.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...