Laura og Alex Jensen er de nye forpagtere af Familierestaurant Vigsø

VIGSØ: En Treretters dagsmenu, en Vigsø Burger, et stjerneskud og en weekend buffet.

Laura og Alex Jensen er, som nye forpagtere af Familierestaurant Vigsø, klar til at servere lækker mad for lokale og Vigsø Feriecenters mange gæster.

De to kokke vil gerne, overfor lokalområdet relancere Vigsø som en mulighed for god mad for hele familien.

Laura Labonarska Jensen og Alex Jensen er erfarne kokke fra flere spisesteder i Danmark.

De seneste to år har de været forpagtere af Birgittelyst Kro ved Viborg.

Nu er de to, med familie, flyttet til Thy og vil gerne gøre Familierestaurant Vigsø til et mere kendt spisested i Thy.

1. februar overtog de forpagtningen af spisestedet i Vigsø i ved Vigsø Feriecenter. De seneste tre måneder har de to stille og roligt løbet stedet i gang igen. Og i løbet af maj vil de have tre steder at passe i Vigsø, nemlig restauranten, Grotten i badelandet og "Laden" - det nye caféprojekt neden for feriecenteret.

- Vi vil gerne, at mange flere opdager de mange attraktive muligheder der er i Vigsø for god mad og for at holde den næste fest, siger Alex Jensen og fortsætter:

- Man kan leje flere slags lokaler op til 300 gæster. Faktisk er der lokaler i Vigsø til 640 spisende gæster. Det er muligt, at kombinere en tur til Vigsø og benytte sig af et af de mange aktivitetstilbud centeret har, og slutte med mad i restauranten.

Menuen tilbyder: pandekage-frokost med fire slags pandekager, tre retters med blandt andet langtidsstegt oksefilet og en stor weekend buffet.

- Vi vil også tilbyde særlige middagsforslag ved højtiderne.

Året rundt, med undtagelse af juli og august, kører vi "Bøf og Bad" - hvor man kan får en badebillet med. Vi tilbyder også børnefødselsdagsfester med tur i badeland.

Nu glæder Laura og Alex Jensen sig til en travl sommersæson, hvor de håber at byde velkommen til mange thyboer i Vigsø.

Forpagterparret har lejet sig ind i et hus i Hamborg, med deres to børn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...